Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vinderteam udpeget for Byen til Vandet i Randers

Forside
Torsdag 3. oktober 2019 kl. 17:00

Vinderteam udpeget for Byen til Vandet i Randers

Team C.F. Møller er af dommerkomitéen udvalgt som vinder af konkurrencen om en udviklingsplan for det ambitiøse byudviklingsprojekt, Byen til Vandet, i Randers.

Det betyder, at et team med de nødvendige fagligheder under C. F. Møllers ledelse skal stå for færdiggørelsen af en endelig udviklingsplan. De tre teams, Team Vandkunsten, Team Effekt og Team C.F. Møller, som oprindeligt var udvalgt blandt 18 interesserede teams, har nu været gennem en meget omfattende konkurrence, hvor de har leveret hver deres bud på en udviklingsplan. Dommerkomitéen består af byrådsmedlemmer fra Randers Kommune, eksterne fageksperter og Realdania.

"Dommerkomitéen var enig om, at Team C.F. Møller var det team, som ramte bedst. Nu er næste skridt at udarbejde en specifik opgavebeskrivelse til vinderteamet. Den bliver ramme for udviklingen af et endeligt forslag til en udviklingsplan. Vi skal bygge for mennesker. Derfor er det afgørende, at Byen til Vandet er stærkt forankret både hos borgere og byråd. Det her drejer sig om at skabe byudvikling, som rækker mange generationer ud i fremtiden - det handler om vores fælles drømme og ønsker til byens udvikling. Samtidig lægger vi sporene for samspillet mellem by og natur midt i Randers," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune og formand for dommerkomitéen.

Næste skridt i Byen til Vandet
Kommunens faglige eksperter går nu i gang med at udarbejde en meget specifik opgavebeskrivelse til C.F. Møller. Opgavebeskrivelsen vil blive sendt til politisk godkendelse i november 2019 og vil udgøre rammerne for den endelige udviklingsplan for det 59 hektar store område. Fra december til februar 2020 vil C. F. Møller i løbende dialog med Randers Kommune udarbejde et forslag til en endelig udviklingsplan. Den behandler byrådet forventeligt i foråret 2020, og herefter vil planen blive sendt i offentlig høring. Her får borgerne igen mulighed for at forholde sig til materialet.

"Både Team Effekt, Team Vandkunsten og Team C.F. Møller har leveret forslag med spændende elementer, hvor det tydeligt fremgår, at man har læst og analyseret på stedet, Gudenåens og fjordens betydning. Formålet med Byen til Vandet er både at sikre byen mod oversvømmelser i fremtiden, aflaste Randers Bro og midtbyen via en ny broforbindelse over fjorden og samtidig skabe en ny bydel i takt med, at havnen flytter til nye arealer. Team C.F. Møller leverede den bedste samlede pakke, og jeg ser frem til det videre samarbejde med teamet," siger Christian Brøns, formand for Udviklingsudvalget i Randers Kommune.

Byen til Vandet er Randers Byråds ambitiøse vision om udvikling af en bydel, hvor man samtidig løser udfordringer omkring klimatilpasning og sikring mod oversvømmelser, ser på trafikudfordringerne og samtidig åbner for en byudvikling i takt med, at Randers Havn flytter til nye arealer. Den brændende platform er dog især klimatilpasningen.

"Byen til Vandet arbejder med mange aspekter af byudvikling på én og samme tid. Team C.F. Møller leverede det mest gennemarbejdede forslag i forhold til sikringen mod vandet med løsninger, hvor man samtidig aktivt ser vandet som en ressource i form af attraktive naturforbindelser. Samtidig står planen også stærkest i forhold til den samlede fysiske plan og økonomiske plan, som ligger et solidt fundament under de øvrige dele af udviklingsplanen," siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania og medlem af dommerkomitéen.

Stor interesse for Byen til Vandet
Inden dommerkomitéens beslutning om valg af vinderteamet blev de tre forslag til udviklingsplaner drøftet med borgerne. Det foregik i den blå container "Havnegadeboksen", ligesom borgerne via projektets hjemmeside kunne udfylde spørgeskemaer om de tre forslag. I august blev der afholdt møde i borgerforum for Byen til Vandet.

"Borgerne er mødt talstærkt op til alle arrangementerne, og det gjorde det netop muligt for dommerkomitéen at udlede en række fokuspunkter i den videre proces, bl.a. et ønske om at fastholde og videreudvikle de rekreative kvaliteter som Justesens Plæne og Tronholmen besidder i dag. Det vil dommerkomitéen gerne kvittere for, ligesom både Team Effekt og Team Vandkunsten har leveret forslag, hvor vi vil lade os inspirere kraftigt af delelementer, når vinderforslaget skal gøres færdigt," siger Torben Hansen.

Blandt fokuspunkter som borgerne har peget på er:
Vandet, naturen og havnefronten skal være tilgængelig for alle
Naturen skal trækkes hele vejen gennem byen, og der skal være plads til så meget natur som muligt.
Byen til Vandet skal udvikles som et unikt projekt, der tager højde for Randers' DNA og havnens historie i den nye bydel.



De tre teams var:

> TEAM C.F. Møller
C.F. Møller A/S
Niras A/S
Urgent.Agency A/S
Cushman & Wakefield P/S

> TEAM Effekt
Effekt Arkitekter ApS
Cassøe Frost Borchmann ApS
Trafik Plan ApS
Konsulent "Fru Andersen"
WTM Engineers GmbH
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Nordicals Erhvervsmæglere Randers

> TEAM Vandkunsten
Vandkunsten A/S
COWI A/S
Marianne Levinsen Landskab ApS
Johanne Bugge Experience Consult ApS




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder